It-løsninger til små og mellemstore pengeinstitutter
Et velfungerende it-system er essentielt for ethvert
pengeinstitut. Det er nerven i virksomhedens hverdag, og derfor er
der ikke plads til andet end det absolut bedste. Vi ved også af
erfaring, at standardløsninger alene ikke kan opfylde alle
forretningsbehov.
Elektron har specialiseret sig i it-løsninger til små og
mellemstore pengeinstitutter, som i forvejen kører på et fælles
datacenter.
Vi har mange års erfaring med både små og store konsulentprojekter:
Alt lige fra overbygninger på eksisterende it-systemer til
opbygning af nye it-systemer helt fra grunden af.
Fleksibilitet er nøgleordet: Vi udvikler jeres it-system, så det
matcher netop jeres ønsker. Derfor starter udviklingsarbejdet med
en kortlægning af alle relevante forretningsprocesser. I samarbejde
med jer finder vi ud af, præcis hvad I har brug for - både nu og
fremover. Så er vi hele tiden på forkant med de nye og avancerede
services, som brugerne i stigende grad forventer.
Desuden har vi gennem årene opbygget en omfattende viden om
brugernes behov. Det skyldes, at vores systemarkitekter og
programmører altid er tæt på brugerne ude i bankerne. Derfor er vi
også i stand at identificere den optimale løsning, når vi skal
udvikle og forbedre et it-system.