Elektron står bag udviklingen af det nye færøske folkeregister,
som vil medføre betydelige rationaliseringer
17. september 2010
- Sikkerhed og god service betyder alt for os. Vi sætter høje
krav til de IT-systemer, som vi benytter os af, og vores gode
erfaringer med at samarbejde med Elektron, har overbevist os om, at
virksomheden er i stand til at levere varen.
Sådan lyder det fra Jakup Pauli Joensen, direktør for den
færøske miljøstyrelse, der administrerer det færøske folkeregister.
Færøernes folkeregister er en central database med
personsoplysninger, som kan benyttes af offentlige og private
virksomheder.
Det er på ingen måde en ubetydelig løsning, som Elektron lige nu
er ved at udvikle for dem. Der er tale om en helt nyt it-system,
som skal afløse de eksisterende systemer. Med den nye løsning får
folkeregisteret betydeligt bedre arbejdsvilkår. Der er på
brugervenligheden, samt at oplysninger, som bliver gemt i systemets
database, er lette at vedligeholde og administrere.
Nyt grundsystem
Den overordnede målsætning med projektet er, at det nye
it-system i fremtiden bliver brugt som et slags grundsystem i
højere grad end tidligere.
Hos folkeregisteret vil det medføre, at institutionens fokus vil
ændre sig fra at være registrerende, til i højere grad at skulle
sikre kvaliteten på oplysninger og være informerende. Derudover
skal de sikre at andre - med de nødvendige tilladelser - har adgang
til systemet. Det handler i høj grad om at sikre, at oplysningerne
i registeret er rigtige, pålidelige og at sikkerheden er i top.
Godt samarbejde
Arbejdet med det nye folkeregister blev indledt umiddelbart før
jul 2009, efter at projektet havde været i udbud blandt flere
leverandører:
- Vi valgte Elektron, fordi virksomheden er i stand til at
levere et kvalitetsprodukt til den rigtige pris. Vi har i forvejen
gode erfaringer med at samarbejde med Elektron, og har altid været
tilfreds med de løsninger, de har præsenteret os for, siger Jakup
Pauli Joensen.
- Registeret er et stort projekt for vores vedkommende, og vi
satser på at kunne tage systemet i brug i begyndelsen af 2011,
slutter Jakup Pauli Joensen.